In the end, we only REGRET the chances we didn’t TAKE

Sidste hold skjorter er vasket for denne gang. (ohh yes, der var mange!) 

1. april var første dag i vores nye tilværelse. Laptop, adgangskort og telefon er afleveret på job, og 365 dages orlov er begyndt. Ikke at den er startet vildt eksotisk, da hele påsken er gået med at pakke huset ned. WOW hvor samler man mange ting til sig i løbet af ingen tid. Men det er her en af mine spidskompetencer kommer i spil. Jeg er nemlig MEGA god til at organisere! Alle rum har koder, så man let kan finde alle kasser med fx køkkenting eller kontorrod. Tøj til turen er lagt til side og der er nærmest lavet lister over listerne… alt sammen noget der er let at gå til og holder mig beskæftiget, så jeg kan undgå at tænke på, at vi siger farvel lige om lidt.

Jeg er nemlig helt ude på dybt vand og meget langt fra min komfortzone. Hver gang jeg sætter mig ned og tankerne falder på afrejsen, så tuder jeg. Og det er jo egentligt lidt underligt, når jeg sådan tænker rationelt på det (det er jo også super nemt at gøre), for jeg burde jo være ovenud lykkelig og vild efter at komme ud på vores rejse. Men hvis min krop fik valget, så var den ikke mange sekunder om at springe fra. Og det er her, det er så sjovt med personlighedsprofiler. Når man arbejder med dem hver dag, så får man jo et så dybt indblik i dem, at jeg trods alt kan grine lidt af mig selv. For der skal ikke meget tolkning af min profil til for at se, at jeg ELSKER tryghed. Der skal ske noget og være gang i den, jovist, men jeg skal gerne være i kontrol. Og med en jordomrejse forude, hvor eneste kendte rejsemål er et hus i Spanien, hvor vi lander sidst i april, ja så skubber jeg gevaldigt til rammerne i min komfortzone. Men som en skøn veninde skrev på et maleri til os for snart et årti siden; it’s better to regret something you did, than something you didn’t do. (Det gælder også, når man overvejer om nu også et lag træflis kan kvæle ukrudtet i hækken eller ej …)

Nu har vi taget springet (både med træflis og jordomrejse), og det bliver fantastisk! Når jeg sådan rigtig tænker over det, så er det jo helt vildt. Sådan at rive et år ud af kalenderen og bare være sammen uden noget andet formål. Jeg kigger på ungerne og glædes i hele kroppen over, at vi skal være sammen med dem hvert minut. Vi skal ikke gå glip af et eneste ord, de lærer at sige eller en eneste ting, de lærer at gøre. Vi skal opleve verden sammen. Vise dem, hvordan børn lever rundt omkring i verden, hvordan de leger, hvad de spiser – og hvordan man bliver venner med dem. Vi skal bare være til!

Annonce

Find de smukkeste og mest afslappende hængekøjer på tropilex.com/dk